Velkommen til Musikklubben!

Velkommen til Musikklubben!

Musikklubben er nu gået i luften og vi glæder os meget til at byde de første medlemmer velkomne ind i et fællesskab for nysgerrige lyttere og koncertgængere. Vi ser frem til at kunne invitere til en lang række koncerter og festivaler med klassisk og ny musik rundt omkring i landet med særlig medlemsrabat, mødes ved lyttesaloner og artist talks samt i vores månedlige nyhedsbrev og her på sitet.

Musikklubben er stadig under opbygning, hvilket betyder at der løbende vil komme mere indhold og flere medlemsfordele til. Det kommer vi alt sammen til at opdatere om i vores medlemsnyhedsbrev.

Musikklubben er nyt initiativ fra pladeselskabet Dacapo Records og musikforlaget Edition·S. Har du spørgsmål, ris, ros eller gode idéer er du mere end velkommen til at kontakte os på mail@edition-s.dk.