Theatre of Voices Festival og særtilbud

Theatre of Voices Festival finder sted i dagene 13.-16. juni. Musikklubbens medlemmer kan købe koncertbilletter med 20% rabat, og får 50% rabat på udvalgte CD'er og nodeudgivelser.

Theatre of Voices Festival og særtilbud

Oplev vokalmusikkens verden på Theatre of Voices Festival 2024. Fra 13.-16. juni kan man lytte sig igennem næsten 1000 års musikhistorie, fra middelalderens Perotin over renæssancen Byrd og Dowland, til nutidens Arvo Pärt og første danske opførelse af Gabriel Jackson og Pablo Ortiz. Gør dig klar til at dykke ned i en verden af stemmer, toner og musikalsk opdagelse på Theatre of Voices Festival 2024, og kom med, når festivalen bevæger sig gennem København, Roskilde, Holbæk og Hørby og byder på koncerter, åbne prøver og talks med internationale komponister.

Festivalen er arrangeret af det internationalt anerkendte vokalensemble Theatre of Voices. Vores vision er at skabe en festival, hvor man kan gå på opdagelse i musikkens rige verden og høre det, man ikke kendte i forvejen eller høre det velkendte på nye måder. Ensemblets kunstneriske leder, Paul Hillier, har gennem hele sin karriere arbejdet på at nedbryde grænser mellem genrer, og det viser sig også i årets festivalprogram, der musikalsk spænder over årene 1200-2024.

Billetter til Theatre of Voices Festival 2024 er tilgængelige på billetto. Gå ind på Musikklubbens eventkalender, for at købe billetter med 20% rabat.

13. juni kl 19.30 / Trinitatis Kirke, København.. 1200 - PEROTIN & PÄRT - 2000

14. juni kl 13.00-14.00 / KoncertKirken, København. Åben prøve

14. juni kl 19.30 / Roskilde Domkirke, Roskilde. 1200 - PEROTIN & PÄRT - 2000

15. juni kl 16.00 / Kunsthøjskolen, Holbæk. GERTRUDE STEIN INHERITS THE TANGO

16. juni kl 15.00 / Hørbygaard Gods, Holbæk. HISTORISK SALON: CHRISTIAN IXs EUROPA

16. juni kl 17.30 / Hørby Kirke, Holbæk. MUSIK CIRCA 1600 - A Melancholy Flower

Særtilbud hos Dacapo Records og Edition·S

På Dacapo Records og Edition·S markerer vi Theatre of Voices med et særtilbud, hvor Musikklubbens medlemmer kan købe albumudgivelser med Theatre of Voices og nodeudgivelser i serien Theatre of Voices Edition til halv pris.

Er du medlem af Musikklubben finder du rabatkoden til udgivelser med Theatre of Voices her.

Find albumudgivelser med Theatre of Voices her.

Find nodeudgivelser i Theatre of Voices Edition her.